Dansk Bullmastiff Klub

en specialklub under DKK siden 1996

Orientering om Dansk Bullmastiff Klub

Medlemskab

Medlemskabet gælder for kalenderåret 01.01 - 31.12 og kontingentet opkræves i begyndelsen af året. Kontingentet skal være betalt senest den 10. februar for at give stemmeret til den ordinære generalforsamling.

Kontingentet er p.t. for enkeltmedlem kr. 300,00 og for par p.t. kr. 350,00.

Alle former for medlemskab giver stemmeret på klubbens generalforsamling - hvis man har været medlem et ½ år.

Medlemskabet inkluderer abonnement på Dansk Bullmastiff Klub´s medlemsblad "DBK-Nyt", dog kun 1 medlemsblad pr. husstand.

Historie

Klubben blev stiftet 1. januar 1996 og er tilsluttet Dansk Kennel Klub.

Dette giver vores medlemmer de samme rettigheder som medlemmer af DKK, når det gælder udstilling, deltagelse i prøver og registrering af hunde. Dansk Bullmastiff Klub er en specialklub for Bullmastiff. Klubben er landsdækkende og har p.t. ca 60 medlemmer som fordeler sig pænt over hele landet.

Aktiviteter

Medlemsbladet "DBK-Nyt" er klubbens vigtigste kontaktorgan til medlemmerne. Bladet udkommer 2 gange årligt og der er en række faste spalter:

  • Aktivitetsoversigt
    Liste med datoer for udstillinger, aktiviteter og lignende
  • Seneste HD/AD resultater
    Offentliggørelse af periodens HD/AD fotografering (hofter og albuer)
  • Nyt fra Dansk Kennel Klub
    Relevant information fra DKK
  • Mødereferater
    Detaljerede referater fra møder i klubbens bestyrelse
  • Udstillingsresultater
    Resultater fra DBK og DKK udstillinger.

Medlemsmøder afholdes med varierende mellemrum med emner efter ønske fra medlemmerne. Disse møder afholdes for det meste på Sjælland, men forsøges afholdt i weekender, så flest mulige af vores medlemmer får mulighed for at deltage. Normalt vil der blive serveret kaffe, kage, øl og vand til rimelige priser.

Bullmastiff Winner Show, er en specialudstilling, som afholdes hvert år. På denne udstilling bliver der normalt udstillet mellem 30 - 60 Bullmastiffer fra fire måneders alderen. Specialdommere inviteres til at dømme denne udstilling.
Udover dette Winner Show, har vi tradition for at være flot repræsenteret på specialklubudstillinger rundt om i landet. Julesponsorudstilling afholdes i slutningen af november.

Med venlig hilsen

Dansk Bullmastiff Klub

Dansk Bullmastiff Klub | Heldagervej 24 | 5700 Svendborg | Mail:info@dansk-bullmastiff-klub.dk | Telefon: +45 62 21 56 53